Produktionskøkken og faciliteter

Køkkenet skal kunne understøtte produktion af mad til institutionens børn.

Køkkenet skal disponeres med et grovkøkken, et depot til alm. madvarer som ris, brød og lignende og et køligt depot til frugt og grønt med adgang udefra. Depoterne skal placeres og indrettes, så levering kan ske direkte og uden omlastning. Der skal ligeledes være direkte adgang til en udendørs affaldssorteringsgård.

Køkkenet er et arbejdsrum, som skal have dagslys, og der ønskes adgang udefra. Køkkenet skal placeres, så der er visuel forbindelse til de væsentligste rum ude og inde.

Køkkenet skal, udover at fungere som en effektiv arbejdsplads, også være centralt placeret i forhold til dets servicerende funktion. Det skal være nemt at komme til og have en effektiv håndtering af maden således, at der skabes et effektivt flow i afviklingen af måltiderne.

Produktionskøkkenet skal af hygiejnemæssige grunde (lovkrav) være fysisk adskilt fra den øvrige institution. På trods af denne fysiske adskillelse er det vigtigt, at børn og personale kan følge med i køkkenets produktion dagen i gennem.

Alle lovbestemmelser vedr. produktionskøkkener skal overholdes.